Kom til det hyggelige Sydlangeland beliggende i fantastisk natur, og få et introduktionskursus af aktive kvindelige undervandsjægere. Måske det er kickstarten til dit liv som undervandsjæger.
Frivillige fra Langelands Dykkerklub har sammen med SHORES Langeland arrangeret en spændende weekend i trygge og hyggelige rammer, Det er til dig, der ønsker at starte på undervandsjagt eller dig der bare ønsker at få noget teori på og indgå i et større fællesskab.
Deltag i et UV-kursus på Sydlangeland med Langelands Dykkerklub. Selvom du ikke er en erfaren UV-jæger kan du opleve en spændende weekend sammen med andre kvindelige undervandsjægere med fuld fokus men også plads til megen hygge. Det eneste det kræver er, at du skal kunne svømme med snorkel og maske.
Få oplæg om konkurrence-verdenen, undervisning i undervandsjagt, fileteringsteknikker, to oplevelser under vand, lave både hverdagsretter og gourmetretter af de fangede fisk under professionel vejledning. Så kom og vær med og få en lille forsmag på denne vidunderlige verden.
UV-Camp inkl. to overnatninger og fuld forplejning samt medlemskab til Langelands Dykkerklub resten af året for kun 1650 kr. (plus gebyr).
Kræver gyldigt lystfiskertegn.
Campen gennemføres kun ved minimum 20 deltagere.
Find din billet på: Billetter til UNDERVANDSJAGT CAMP FOR KVINDER 2025 | eventbilletten.dk