For andet år i træk er der udskrevet en hobby ølbrygger konkurrence.
Og vinderen blev....... Rasmus, Jeppe og Anders! Tillykke Igen... for vi bør nævne, at de tre hobbybryggere også vandt sidste års konkurrence. I år vand de med "One night in Bagenkop". Det er en øl som kommer til at udfordre, for det er en syrlig øl. Men dommerpanelet fandt den særdeles velkomponeret og spændende. Så nu skal vi have lært Langelænderne at drikke sur øl. Øllet skal snart brygges på Svendborgsund Bryghus og bliver frigivet d.15. oktober I Fiskeriets Hus i Bagenkop. Kom forbi og smag og få en sludder med brygmesteren og de tre vindere. Der vil også være mulighed for at købe den nye øl med hjem.